Vælgermøde hos Frimann Biler onsdag den 29. oktober 2025

Klokken 18.30 var de indbudte kandidater så småt ved at indfinde sig. De kandidater, der var ankommet, delte ”merchandise” ud i form af flyers med vellignende ( og gode ) fotos. Stemningen var på dette tidspunkt særdeles positiv. Og sådan skal det også være. ”Kampene” skal stå på ( pæne ) ord i debatterne. Fælles for alle kandidaterne må, som udgangspunkt, være at de alle vil det bedste for Lolland.
Klokken 19.01 bød Vagn Pedersen velkommen til vælgermødet hos Frimann Biler. Velkommen på baggrund af indbydelse fra Lolland Håndværker & Industriforening Og fra Maribo Handel.
Kort efter bød Birgitta Andersen velkommen til såvel kandidater som publikum.
Birgitte opfordrede til at komme med spørgsmål, men først bad Birgitta kandidaterne om at præsentere sig i en lynrunde på 2 minutter.
”Højrefløjen” i form af Henning Alfred Rasmussen / Din Stemme startede. Henning Alfred startede med at fortælle at de lokale virksomheder var ”det bærende element” i Lolland Kommune.
Henrik Jacobsen fortsatte denne linje med at tale om erhvervsudvikling er nødvendig for at få flere skatteydere. Skattebetaling er det vi mangler. Også boligudvikling er nødvendig.
Ann-Britt Lærkedahl ( Socialdemokratiet ) startede med en personlig præsentation. Hun arbejder på ”Professionshøjskolen”. Ann-Britt talte om det nødvendige i at de unge flytter tilbage efter en uddannelse. Tilbage til Lolland for at fortsætte en erhvervskarriere.
Allan Blak / Dansk Folkeparti er fortaler for mindre butikker i stedet for store varehuse / centre. Også bolig- og erhvervsudvikling ”blev vendt”.
Martin Mickey Pedersen / Liberal Alliance talte om vækst i virksomheder ved f.eks. skatterabat til ”start ups”. Rumfart blev nævnt som en mulighed ”for noget stort”.
Benny Damgaard / Danmarks Demokraterne. Stoltheden skal tilbage. Benny er lokal. Født i Vejleby. Sportslivet vil kunne få en sikker ”base” i Benny. Bosætning er vigtig. Du flytter ikke til Lolland pga. arbejde. Du flytter hvis bosætningen er i orden. Bosætning er det vigtigste for DD.
Peter Geertsen / Venstre er ikke ”indfødt”. Peter Geertsen har drevet selvstændig virksomhed af flere omgange. Peter har arbejdet meget i Tyskland. Derfor flyttede Peter her til området. Ingen specielt kerneområde, men på grund af sit selvstændige virke, ligger butikker og andre virksomheder han hans hjerte nær.
Jens Erik Kistrup / Lokallisten Lolland. Jens er tidligere selvstændig erhvervsdrivende, og har altid lagt sine skattekroner på Lolland. Jens ser også bosætning som det primære problem. Jens ”er bange for” at ved fremtidige jobs vil pendlere ”snuppe” jobsene.
Birthe Lauridsen / Enhedslisten startede med en kort personlig præsentation. Efter dette fortalte Birthe om sit syn på hvilke virksomheder, der kan drive Lolland frem. Små virksomheder i stedet for store. Det er det der skal satses på.
Lars Christiansen / SF havde, iflg. ham selv, ikke forstand på erhvervsudvikling, men talte om om de ”bløde værdier” i form af b.la. børn og deres trivsel. Trivsel gennem hele livet sammen med en god uddannelse.
Dette er et referat, så det er ikke undertegnede, der skal fokuseres på. Men “lidt” er jeg nødt til. I indbydelsen var der lagt op til jer medlemmer skulle indsende spørgsmål til “panelet” på forhånd. Det var der ingen der gjorde. På nær mig. Derfor nedenstående spørgsmål :
Kontrolgebyr for virksomheders sortering af affald Lolland Kommunes KTM udvalg har den 07. april 2025 besluttet at virksomheder pålægges et gebyr for kontrol af affaldssortering. Dette uanset virksomhedens holdning / udførelse af dette. Et gebyr der samtidig er fra 4 til 5 gange højere end i vore “nabokommuner, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved. Samtidig profilerer Lolland Kommune sig med at være erhvervsvenlig. Det er sgu humor. Og kræver en forklaring. Synes jeg.
Fra svar på spørgsmålet : Gebyr for kontrol af affald : Nævnte priser i referat for samme i Guldborgsund, Vordingborg & Næstved er timepriser. Dette forhold er ikke nævnt. Kun beløbet.
Arbejdspladser i Lolland Kommune, nu og i fremtiden Der har været talt og skrevet spalte op og spalte ned om antallet af arbejdspladser i Lolland Kommune. Antallet der er kraftigt forøget siden primo 2022. Derfor spørgsmålet som kan ses ved at klikke på den første fremhævede / grønne del af teksten.
Fra svar på spørgsmålet : Henrik Jacobsen fortalte om alle de gode områder der er i Lolland Kommune til virksomheder.
Solceller og vindmøller redder verden. Hvor kommer strømmen / energien fra når disse anlæg ikke kan levere ? Der bliver brugt megen spalteplads på et fortælle “os” at fremtidens energiforsyning skal baseres på sol og vind. Jeg mangler svar på hvor energien kommer fra en vindstille nat. Derfor spørgsmålet.
Fra svar på spørgsmålet : Intet problem. Batterier til stabilisering ( C ). Solceller bliver så effektive i fremtiden at mangel på strøm er ikke eksisterende ( A ).
Følgende spørgsmål blev der ikke tid til :
Brændstof til egne færger – altså de færger der betjener øerne i Smålandsfarvandet Jeg synes det er morsomt at vore politikere på én gang ønsker batteridrift på disse færger OG samtidig ønsker mindst ét Power ” X anlæg i vor kommune. Et anlæg der netop skal levere brændstof til skibe. Samtidig fravælges denne mulighed til “eget brug”. Derfor spørgsmålet.
Uanset de manglende “forhånds – spørgsmål” var ovenstående basis for de spørgsmål der løbende kom fra tilhørere. Spørgsmål og tilkendegivelser manglede ikke.
Bosætning og arbejdspladser var de helt store emner hos alle i panelet.
Og en indrømmelse : Fra “Din Stemme” sagde Henning Alfred at sparekniven havde været for langt efter busbetjeningen på Lolland.
Da tilhørerne var erhvervsdrivende, tog Vagn Pedersen ordet som repræsentant for Lolland Håndværker & Industriforening ( og initiativtager til mødet ) :
Vagn til panelet : Hvad kan gøres for at få en mere smidig sagsbehandling af specielt byggesager ? Flere af deltagerne var enige om det skyldes prioritering. Henrik Jacobsen fortalte at LK havde brugt 80 millioner kroner til sagsbehandling fra ”Femern projektet”. Staten refunderer intet af denne udgift til kommunen.
Vagn spurgte hvorfor afdelingen ”Park Og Vej” skulle vokse. Hvorfor bliver noget af dette arbejde ikke udliciteret ? Fælles holdning fra panelet at det vil ske, når det er politisk besluttet.
Aage fik det sidste ord, og præsenterede virksomheden som lagde lokaler til vælgermødet. Aage fortalte ”hvad Frimann Biler er for en størrelse”. I 2025 indtil i dag har Frimann Biler solgt 600 biler. Værkstedet er i gang med en tiltrængt udvidelse.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
