AI – det ( næsten ) alle taler om.
AI står for “Artificial Intelligence” – eller på Dansk : Kunstig Intelligens.
Men er det ikke “bare en søgemaskine” ? Det klare svar er “nej”. Brug nedenstående “faktabokse” til at få et overblik om mulighederne – og hvordan du skal bruge “kunstig intelligens”.
Se også på energiforbruget. Et energiforbrug der er fra 20 – 100 gange større end på en “Google søgning”. Tankevækkende – ikk’ oss’ ?
Vi kan konkludere : Når du beder din “Chat Bot” om at udføre et stykke arbejde, så bliver der sat sving i mange data – lagre rundt om i verden.
🔍 Google-søgning vs. 🤖 AI-forespørgsel
| # | Emne | Forklaring | Energi / Ressourceforbrug |
|---|---|---|---|
| 1 | Google-søgning | Slår hurtigt op i databaser og viser eksisterende sider. Brugeren vurderer selv resultaterne. | Ca. 0,3–0,5 W·s pr. forespørgsel (≈ 0,3–0,5 J). |
| 2 | AI-forespørgsel (som ChatGPT) | Beregner og formulerer et svar via store neurale netværk. Giver skræddersyede svar uden link-søgning. | Ca. 10–30 W·s pr. forespørgsel (≈ 10–30 J). |
| 3 | Hvorfor forskellen? | Google henter eksisterende data; AI genererer nyt indhold og kræver GPU-datacentre. | Flere parallelle beregninger og lagring → højere strømforbrug. |
| 4 | Reducering af forbrug | Modeloptimering, grøn strøm, varmegenbrug og lokale beregninger (edge computing). | Trinvise forbedringer sænker klimaaftrykket over tid. |
💡 Sådan får du mest ud af AI (makkerpar)
- Vær konkret: Angiv formål, længde, stil og målgruppe.
- Giv sammenhæng: Fortæl kort hvorfor du spørger – det styrer retningen.
- Præciser format: Ønsker du tekst, tabel, HTML, billede eller sangtekst?
- Byg videre: Bed om justeringer – AI arbejder bedst som din makker.
Note: 1 wattsekund (W·s) = 1 joule (J).