ESG, et medlemsmøde om…
Ultimo januar 2026 afholder Lolland Håndværker & Industriforening et medlemsmøde i samarbejde med Revisionsaktieselskabet Aage Maagensen .
Emner der “behandles” : ESG & AI. Foruden nævnte emner, vil ledende medarbejdere fra Frimann Biler A/S have et indlæg.
Frimann Biler er endvidere vært for bespisningen.
Tid : Klokken 17.00
Hvor : Hos Frimann Biler på C. E. Christiansens Vej nummer 45 i Maribo.
Dette fyraftensmøde er for dig , som har set at varerne hos Stark har CO2-e aftryk, men er i tvivl om hvad du skal bruge informationen til.
Fyraftensmødet er også for dig, som syntes at frisørens Huskdin-tid-sms, er super smart, men du er i tvivl om frisøren selv sender beskeden, eller det er en robot
– Samt om du kunne bruge lignede robotter i din virksomhed.
På mødet gennemgår vi følgende :
ESG-Rapport
Hvad er ESG, herunder klimaregnskab og CO2-e aftryk
Hvilke krav stiller omverden til ESG rapportering og byggeri
Hvorfor skal man lave ESG Rapportering og hvornår er det overflødigt ?
Hvordan kommer man i gang – for dig der vil klare det nemmest muligt og for dig, der vil lave den store løsning
ESG programmer
Kontorrobotter
Hvad er en kontorrobot ?
Eksempler på kontorrobot
Case: K.F. Entreprise sparede penge på mailhåndtering
Vejen til første kontorrobot
På fyraftensmødet vil vi fokusere på konkret, håndgribelige og praksisnære værktøjer til at opstarte ESG og kontorrobotter.
Du tilmelder dig mødet ved at udfylde og afsende formularen nedenfor – lige over den store tegning.
Vi ses.
SIDSTE frist ( opdateres )
Med venlig hilsen
For bestyrelsen – Jørn Jørgensen
VIGTIGT : Er I 2 deltagere fra samme firma ? Så er det nødvendigt at udfylde formularen det antal gange, som I er deltagere – og med de for hver deltager relevante data.
Tror du ikke tror på “oversættelsen” som tavlen nedenfor viser ? Klik da her for en uddybende forklaring ( den “rittige” )

