Foto fra studieturen 2019.

Lolland Håndværker og Industriforening inviterer til 1-dags studietur til Vest Sjælland lørdag d. 19-9-2020

( BEMÆRK – ændret dato på grund af “Corona – krisen )

I år går turen til Holmegaard hvor vi skal se Danmarks eneste bevarede glasværk som genåbner d. 1-5-2020. Siden 1825 har Holmegaard Glasværk ligget på kanten af Holmegaard Mose i Næstved, som har sat dansk design på verdenskortet. Den 10. november 2019 blev første spadestik taget til genåbningen af glasværket, som bliver Danmarks største museum for design og kunsthåndværk. Her får vi en guidet rundvisning på det nyåbnede museum.

Efter lidt tid på egen hånd er det tid til frokost som indtages i det hyggelige Bryghus.

Herefter går turen til Skælskør, hvor vi skal på en 3 timers sejltur med Skælskør V. Sejlturen hedder ”Under Broen” og vi sejler gennem Skælskør fjord ud til Storebæltsbroen. Her fortæller guiden om turens seværdigheder.

Efter sejlturen kører bussen os til Møn hvor vi skal vi spise aftensmad på Fanefjord Skovpavillion.

Herefter går turen tilbage til Lolland.

Med venlig hilsen
Turudvalget.

OBS – De nedenfor nævnte blanketter er “fabrikeret” til turen på den først “udbudte” dato. Af denne grund er datoer forkerte – blanketten kan alligevel anvendes.

Åbn indbydelsen i pdf – format hvor der også er program med tidsangivelser ved at klikke  her

Tilmeldingsblanketten åbnes ved at klikke  her