Studietur 2025

Lolland Håndværker og Industriforening Inviterer til 1-dags studietur til Vest Sjælland lørdag d. 24. maj 2025.
Websiden kan udskrives ved at klikke her BEMÆRK : Visning af denne fil er afhængig af din pc’s opsætning.
Først skal vi besøge Dyrehøj Vingaard, som er Danmarks Største Vingård.
Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg. Med over 50.000 planter er den som sagt Danmarks største. De første planter blev sat i 2008. De kalkholdige, solrige skrænter og det kølige klima lige ved Kalundborg fjord, giver et fantastisk grundlag for at dyrke druer.
I vinkælderen bliver Dyrehøj kvalitetsvine skabt af vinkyperen og hele teamet bag vingården. Her skal vi have en rundvisning med vinsmagning , og i Cafe Dyrehøj spiser vi frokosten.
Efter frokosten kører vi til Slagelse, for at få en guidet rundvisning på Panzer Museum East.
På Panzermuseum East oplever vi Skandinavien største og mest spændende formidling om koldkrigsperioden fra ca. 1950 frem til Sovjetunionens opløsning i 1991 / 92.
Udstillingerne er lige nu meget aktuelle i forhold til det tåbelige og utilgivelige angreb på Ukraine. Meget af det materiel, som bruges på slagmarken i dag, vil du opleve på museet. Ud af de over 80 køretøjer, henstår mindst 25 enheder som bliver brugt på slagmarken i Ukraine.
Aftensmad skal vi have på Udby Kro i Lundby. Efter maden kommer Anders Bircow fra Linje3 med en times optræden.
Med Venlig hilsen
Turudvalget.
Tidsplan for turen finder du under formularen.
Tilmeld dig denne spændende tur ved at anvende formularen nedenfor.
OBS – Det er kun muligt at tilmelde 1 person pr. indtastning. Er i samlet 2 fra samme firma, er det derfor nødvendigt at indtaste data for hver deltager.
Kort tid efter indtastningen modtager I pr. mail “kvittering” for tilmeldingen.
HUSK præmier til lotteri i bussen.
Tilmelding, senest mandag d. 12. maj 2025, hvor også betaling på kr. 875,00 skal være indbetalt på foreningens konto i Lollands Bank ( Reg.nr. 6525 konto nr. 2612445 ).
Husk først til mølle, der er kun 54 pladser i bussen.
Program med tider for Lolland Håndværker og Industriforenings studietur lørdag den 24. maj 2025 :
Afhentning :
Kl. 06,30 – Nakskov Station
Kl. 06,45 – Søllested
Kl. 07,05 – Rødbyhavn Hallen
Kl. 07,15 – Rødby
Kl. 07,30 – Busafgang Maribo, Hjulsporet 31 – OBS – Der er mulighed for parkering på Hjulsporet 31, Maribo.
Kl. 11,00 – Rundvisning Dyrehøj Vingård.
Kl. 12,00 – Frokost.
Kl. 13,45 – Afgang fra Dyrehøj Vingård.
Kl. 15,00 – Ankomst til Panzer Museum East.
kl. 16,45 – Afgang fra Panzer Museum East.
Kl. 18,00 – Aftensmad på Udby Kro.
kl. 21,15 – Afgang mod Maribo.
Kl. 22,00 ( ca. ) – Ankomst Maribo.
Kl. 22,25 ( ca. ) – Ankomst Rødbyhavn Hallen.
kl. 23,00 ( ca. ) – Ankomst Nakskov Station.